det virker lidt kedeligt at tage udgangspunkt i sig selv. man ved jo på en måde det hele i forvejen. måske burde man grave dybere. eller afvige et sted, begynde at digte. men det sidste kan jeg ikke rigtigt når jeg er startet med mig selv. så har jeg ligesom allerede valgt mig et objekt, så gælder det om at komme tættere på. digtning, fiktion, er spændende, fordi objektet er udefineret.

har dagen til at skrive, læse Tolstoj. "finde på" en karakter. jeg kender ham allerede, til dels. jeg ved hvor han kommer fra, men ikke hvordan. jeg ved hvem han kender. også hvem han ikke kender, hvem han ikke kan tale med. sociale stratificeringer. litteraturen som borgerligt dynd. jeg taler her om den danske, smalle. hvad skulle jeg på den galej. jeg skulle ingenting, det er bare mennesker jeg deler en situation med.

arbejder på tekst til modernismeseminar hvor jeg skal tale om joyce og hultberg, glæder mig. men teksten er svær at skrive, svært ikke at sige hvad jeg vil sige. den skal være kort. noget om stephen på stranden og en indsigt

huset fuldt. dorthe, jesper, kre, rasmus, thomas, felix, henriette, katrine (?), jonas, marie-louise, mig. violiner

må sove. sad og drak tre øl med jonas i bomholts hus i går, hjemme sent, kæmpede mig op til at sende børn i skole, bakskuld, må sove nu

noget om at beslutte sig for at komme ud og så sidder der en fugl og synger i den japanske lærk, du kan ikke se den, den synger højlydt og specielt, ikke som hver dag, synes du, så da du kigger efter den i lærken flyver den væk og over vejen, en rødkælk, i hvert fald rustfarvet (blidt) blødt bryst

ting der ikke skulle ende som digte. en børnefødselsdag, 1b, den åbne glæde i selv gråden, jalouisen, et tabt spil rundbold - men, nu, netop nu, begynder en indkapsling, hos nogle, de har endelig givet efter for et eller andet pres, hårde forældre, manglende følsomhed eller bare blind materiel leven med gode forældre, gode forhold, eller bare den hårde kompetitive omgang med de andre, i klyngen, på fritteren , måden man må skærme sig på, man har lyst til at standse dem, rive dem ud, det er tydeligt at om tre/fire år, måske allerede om to, er det for sent. så vil kun en forelskelse i den rette måske kunne genfinde den de var. den de er nu, er så smuk. disse drenge på 8, bliver de maskuline finere i nogen alder?